
Vinderen af årets erhvervspris er fundet
Ringsted - 21. marts 2018 af journalist Jakob Fønss – foto: Thomas Olsen
Onsdag eftermiddag blev årets erhvervspris i Ringsted Kommune uddelt ved Ringsted Erhvervsforums generalforsamling i Ringsted Kongrescenter.
Årets vinder blev Michael Lundbech A/S, mens IT Operators blev nummer 2 i afstemningen, der er foretaget af medlemmerne af Ringsted Erhvervsforum.
- Det er en stor ære at stå her i dag. En stor tak til alle jer der har stemt på os. Jeg vil også gerne takke mine ledende medarbejdere Benny Bech-Willumsen og Christian Edvardsen, min kone Charlotte og vores bestyrelse, sagde en glad og bevæget Michael Lundbech fra scenen.
Ud over æren bestod prisen, der bliver uddelt i samarbejde mellem Danske Bank og Ringsted Kommune, af et maleri af Ringsted-kunstneren Karen Brinck, en buket blomster og vin.
Se nomineringsvideo:

og klik på billedet og læs artikel fra Dagbladet Ringsted:
